Vil du være skuespiller, sanger og danser?

Kære teenager, det glæder mig, hvis det er sådan.

Du kan blive en inspirerende kraft i denne verden, når du anerkender din egen unikke kreative kraft.

I den process må du love mig, at du ikke sammenligner dig selv med andre.

For når du gør det, dræber du din egen kreativitet og glæden ved at skabe.

Husk altid glæden for det du laver – det er så vigtigt.

Nogen kan glemme, at de egentlig er glade for at _________  Kun fordi de ikke synes, at de er ligeså gode som _________

Pointen ved at være kreativ.

Jeg har i min tid som koreograf, coach og underviser, oplevet så meget unødigt drama pga. sammenligninger.

Og ja, det er rigtigt – der er nogen, der er dygtigere, smukkere og heldigere end dig.

Men det er ikke det, der er pointen ved at udtrykke sig kreativt.

Pointen er:

  • du kan lide at bruge tid på det
  • du bliver glad af det
  • du lærer så meget mere om dig selv
  • der er brug for dit unikke bidrag

Og selvfølgelig er det altid godt, at blive bedre til de færdigheder, du har brug for, for at kunne arbejde med dit fag.

Lyt til denne smukke SANG fra musicalen DEAR EVAN HANSEN

Du er værdifuld, og som en af mine helte udtrykker det:

”Fremtiden kræver, at vi udvikler en ny anerkendelse for vigtigheden af, at udvikle menneskets kreativitet og individuelle talent. Og ikke mindst anerkende, hvordan det kommer forskelligt til udtryk.” – Sir Ken Robinson

Ja!  Fremtiden har brug for dig.

Husk –  du er naturlig kreativ, kraftfuld og karismatisk.

Glem aldrig det!

Syng Dans Mal Skriv Opfind Leg Sy Design osv. osv.

Zitta de Fries:

Hendes faglige viden og veludviklede psykologiske sans, er brugt på over 150 produktioner på bl.a. Østre Gasværk Teater, Cirkusrevyen, Aalborg, Århus og Odense Teater, de fleste Københavnske scener, i revyer, musical, drama samt utallige TV og Award Shows. Se et udpluk

”Zitta har i årtier været en af mine vigtigste medarbejdere på bl.a. Østre Gasværk Teater, hun er kompetent, original og fantasifuld.”

Morten Grunwald
Morten Grunwald
Instruktør & Skuespiller