I maj måned giver jeg 12 tip, der kan sikre, at du kan brænde igennem med dine budskaber i den tone, med det udtryk og den klare intention, du beslutter dig for.

Kender du det, at trods de bedste intentioner om at ændre adfærd i nogle specifikke situationer – så falder du alligevel i med begge fødder.

Det er fordi kroppen automatisk træder ind i det udtryk og de bevægelser, som den er bedst trænet i – i den situation. Du opnåede derfor ingen ændring – fordi kroppen overtog din nye intention.Og så har vi balladen – misforståelser, skænderier, uklare budskaber, utålmodighed, irritation etc. træder ind, og vores kommunikation virker ikke efter hensigten.

Når vores ego føler sig truet eller udfordret, og vores bevidsthedsniveau i kroppen er sat på automatpilot – er kroppen ikke en særlig god ven – den går i selvsving – og reagerer med kæmp, flygt eller frys.

Det gode er, at kroppen kan trænes til at kunne beherske dine nye intentioner.

Jeg taler ikke om selvkontrol – for kontrol er ikke afslappende – men om at blive bevidst afslappet og i kontakt med kroppens rolige nærvær, før du taler.

Det er vigtigt at få et bevidst samarbejde med din krop, og ikke lade den køre på automatpilot når du kommunikerer.

1. tip handler om at skabe en stærk fornemmelse af hele din krop, og kunne hvile afslappet i den – så gamle kropslige reaktionsmønstre ikke kan forstyrre dig mere.

Derfor skal et ny kropsligt udgangspunkt trænes.

VIDEO  Første Tip Øvelse

Tags: , ,